Vores øjne og syn er omgivet af mange velmenende råd og sejlivede myter. De fleste af os har sikkert fået at vide, at vi skal spise gulerødder for at få bedre nattesyn, eller at vi risikerer at ødelægge øjnene, hvis vi læser i mørke. Men hvor meget sandhed gemmer der sig egentlig bag de mange historier, vi hører om syn og øjne?
I denne artikel tager vi fat i nogle af de mest udbredte myter – fra spørgsmålet om, hvorvidt briller gør øjnene dovne, til bekymringer om skærmtid og øjnenes sundhed. Vi har spurgt optikeren, som én gang for alle afliver de største misforståelser og giver dig svarene på, hvad du faktisk bør tage alvorligt, når det handler om dit syn.
Gulerødder giver super-syn – sandhed eller skrøne?
De fleste har nok hørt, at man får “super-syn” af at spise gulerødder, men passer det egentlig? Sandheden er, at gulerødder indeholder A-vitamin, som er vigtigt for øjets sundhed og især for evnen til at se i svagt lys.
Læs mere om optiker – klik her
.
Mangler man A-vitamin, kan man faktisk få nedsat nattesyn. Men for de fleste danskere, der allerede får dækket deres behov for A-vitamin gennem en almindelig kost, vil ekstra gulerødder ikke give et bedre syn end normalt.
Så selvom gulerødder er sunde og gode for øjnene, er det en skrøne, at de kan give dig et “super-syn” eller gøre dig i stand til at se bedre end alle andre.
Bliver synet dårligere af at læse i svagt lys?
Mange har sikkert fået at vide som børn, at man ikke må læse i svagt lys, fordi det ødelægger synet. Men faktisk er der ingen videnskabelig dokumentation for, at læsning i dårligt lys permanent skader øjnene eller gør synet dårligere. Når du læser i svagt lys, kan dine øjne ganske vist blive trætte hurtigere, og du kan opleve ubehag som hovedpine, tørhed eller irritation i øjnene.
Det skyldes, at øjnene må arbejde hårdere for at fokusere og tilpasse sig de dårlige lysforhold.
Men disse gener er midlertidige og forsvinder, når du igen får ordentligt lys eller holder en pause. Øjets muskler og dets evne til at fokusere bliver ikke varigt påvirket af at læse under en lampe, der ikke lyser så kraftigt.
Myten stammer sandsynligvis fra en tid, hvor forældrene gerne ville have børn til at passe på sig selv og undgå ubehag. Det er stadig en god idé at sikre sig ordentligt lys, når man læser eller arbejder, fordi det mindsker træthed og gør det mere behageligt for øjnene. Men hvis du en sjælden gang sidder og læser i halvmørke, behøver du altså ikke at frygte for dit syn – det bliver ikke dårligere af den grund.
Kan man træne sig til bedre syn uden briller?
Mange håber på, at de kan træne øjnene til at se bedre og måske slippe for briller helt, men desværre er det en udbredt misforståelse. Ifølge optikere er der ingen videnskabelig dokumentation for, at øvelser eller “synstræning” kan forbedre almindelige synsfejl som nærsynethed, langsynethed eller bygningsfejl.
Disse synsproblemer skyldes typisk øjets fysiske form eller linsernes brydningsevne, som man ikke kan ændre gennem træning, lige meget hvor mange øvelser man laver. Synsøvelser kan dog i nogle tilfælde lindre træthed eller spændinger omkring øjnene, især hvis man arbejder meget foran en skærm, men de kan ikke give dig bedre syn eller erstatte behovet for briller eller kontaktlinser.
Hvis du oplever ændringer i dit syn, bør du derfor altid få det undersøgt hos en optiker eller øjenlæge i stedet for at kaste dig ud i dyre eller tidskrævende “synstræningsprogrammer”.
Skærmtid og øjne: Hvor bekymrede skal vi være?
Mange forældre og voksne bekymrer sig om, hvorvidt den stigende skærmtid – fra tablets, smartphones og computere – er skadelig for øjnene. Ifølge optikere er der dog ingen beviser for, at skærmbrug giver varige skader på øjet eller forringer synet permanent.
Det er en sejlivet myte, at man kan “slide” på synet ved at kigge på skærme. Det, der til gengæld ofte opleves, er midlertidige gener som tørre, trætte eller irriterede øjne, hovedpine og sløret syn.
Disse symptomer skyldes typisk, at vi blinker mindre, når vi koncentrerer os om en skærm, og at øjnene bliver belastet af det konstante fokus på kort afstand.
Heldigvis kan man let forebygge ubehaget ved at holde pauser, huske at blinke, og indrette sin arbejdsplads ergonomisk. Skærmtid kræver altså ikke, at vi går i panik, men det er en god idé at give øjnene små pauser og sørge for god belysning, så de får de bedste betingelser.
Er briller vanedannende for øjnene?
Mange tror fejlagtigt, at øjnene bliver “dovne” og afhængige af briller, hvis man først begynder at bruge dem – og at synet derfor hurtigt forværres, når man får briller. Denne myte holder dog ikke vand.
Briller korrigerer blot for det synsproblem, du allerede har, som nærsynethed, langsynethed eller bygningsfejl, og hjælper øjnene med at fokusere korrekt. Briller ændrer altså ikke øjets struktur eller forværrer synet – de giver dig bare det optimale syn, du kan opnå med din nuværende øjenstyrke.
Mange oplever, at det føles mere ubehageligt at undvære brillerne efter noget tid, men det skyldes udelukkende, at man har vænnet sig til at se skarpt, ikke at øjnene er blevet dårligere. Synsforandringer skyldes naturlige aldersprocesser eller andre faktorer, ikke brugen af briller.
Kontaktlinser og søvn – hvad er risikoen?
Det er en udbredt misforståelse, at det er ufarligt at sove med kontaktlinser i øjnene – især hvis det kun er for en enkelt nat. Men faktisk øger det risikoen markant for øjeninfektioner og irritation. Når du sover med linser på, får øjet ikke tilstrækkeligt med ilt, og det varme, fugtige miljø mellem linsen og øjet bliver et ideelt sted for bakterier og svampe at trives.
Dette kan føre til alvorlige infektioner, som i værste fald kan beskadige hornhinden og forringe synet permanent.
Selv linser, der er godkendt til at sove med (såkaldte døgnlinser), øger risikoen sammenlignet med at tage linserne ud om natten. Derfor anbefaler optikere altid, at du tager dine kontaktlinser ud, før du går i seng, medmindre andet er aftalt med din øjenlæge. Det er en enkel vane, der kan beskytte dine øjne og dit syn på lang sigt.
Ældre mennesker og syn: Er alderssyn uundgåeligt?
Når vi bliver ældre, oplever de fleste, at det bliver sværere at se klart på nært hold – en tilstand, der kaldes presbyopi eller alderssyn. Mange tror, at alderssyn er et tegn på usund livsstil eller dårlig øjensundhed, men faktisk er det en helt naturlig del af øjets aldringsproces.
Med alderen mister øjets linse gradvist sin elasticitet, hvilket gør det sværere at fokusere på ting tæt på. Alderssyn begynder for de fleste omkring 40-45-årsalderen og rammer stort set alle, uanset hvor gode øjne man ellers har haft.
Selvom man ikke kan undgå alderssyn, kan det nemt korrigeres med læsebriller, flerstyrkeglas eller kontaktlinser. Det er altså en myte, at alderssyn kan forebygges med kost, øvelser eller særlige vaner – det er en naturlig del af at blive ældre, som alle oplever i større eller mindre grad.
Solbriller og UV-beskyttelse: Hvad er faktisk nødvendigt?
Solbriller er ikke kun et modefænomen – de spiller faktisk en vigtig rolle i at beskytte øjnene mod solens skadelige ultraviolette (UV) stråler. Mange tror fejlagtigt, at solbriller kun er nødvendige på meget solrige dage eller når man er på ferie sydpå, men UV-stråling findes også på overskyede dage og reflekteres fra overflader som vand, sand og sne.
Langvarig eksponering for UV-stråler kan øge risikoen for øjensygdomme som grå stær, nethindeskader og pinguecula. Det er derfor vigtigt at vælge solbriller, der blokerer 100% for både UVA- og UVB-stråler, uanset om glassene er lyse eller mørke.
Dyrt mærke er ikke altid lig med bedre beskyttelse – det afgørende er, at solbrillerne har korrekt UV-mærkning. For børn og unge, hvis øjne er mere følsomme, er UV-beskyttelse ekstra vigtig. Så ja, solbriller med UV-beskyttelse er faktisk nødvendige, når du opholder dig udendørs, og ikke kun for komfort eller stilens skyld.